youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo

Indretning

Boligerne er indrettet med moderne og fuldt udstyrede spisekøkkener. Boligarealet fordeler sig på følgende rum: Stue, soveværelse, spisekøkken, bad/toilet og entré. Der er let adgang til alle boligerne via altangange og elevatorsystemer (glaselevatorer) på 1. og 2. sal. Til boligerne i stueplan er adgang direkte fra terræn.

Til alle boliger er der et depotrum som er placeret i nærheden af den enkelte lejlighed ved terrænniveau.

Af indvendige overflader kan det nævnes, at gulvene er 22 mm askparket. Overflader på vægge er glatte malede overflader på glasfilt. Indvendige døre er glatte kanaldøre med stålgreb. Varmeforsyningen sker via radiatorer som er fordelt i hvert rum. Alle udvendige døre og vinduer er træ/alu-vinduer fra Velfac i farven antracitgrå, som passer arkitektonisk til den valgte facadeteglsten.

Der er fremført en fiberforbindelse til hele bebyggelsen, hvilket betyder, at der i alle lejligheder bliver mulighed for at opnå hurtig internetforbindelse.

Der er etableret tyverialarmanlæg i alle boligerne. Disse alarmer har mulighed for tilslutning til alarmcentral eller evt. sende SMS-signal direkte til egen mobiltelefon.